Salg ønsker så meget fleksibilitet som muligt, for at holde så meget muligt salg åben. Produktionen vil gerne have stabil og forudsigelig produktion, med fokus på omkostninger og effektivitet. Produktudvikling vil gerne have en bred pallette af leverandører og materialer, for at kunne udvikle hvad kunderne efterspørger. Kan man lykkes med at få alle disse ønsker til at gå i opfyldelse, så er man med sikkerhed et skridt foran mange af sine konkurrenter.
I korte træk er målet med Sales and Operations Planning forkortet S&OP, at virksomheden får afstemt om kapaciteten i produktionen svarer overens med det forventede salg. Men det skal foregå med respekt for ovenstående og med respekt for alle de involverede parter.
En velfungerende S&OP proces kræver engagement fra de involverede parter og commitment fra ledelsen, hvis det skal blive en succes. Men får processen det fokus den kræver, så er gevinsten også mærkbar med det samme. Såvel de produktions-, salgs- og produktansvarlige får et fælles indblik i hvordan leveringsevnen tegner til at blive i den kommende periode. Samtidig giver S&OP processen økonomi afdeling et overblik over hvor mange penge der forventes at være bundet i færdigvarelagre i perioden der kommer. Alle disse informationer danner et samlet beslutningsgrundlag til den øverste ledelse, som kan iværksætte de tiltag der skal til for at virksomheden kan levere til tiden til kunderne, har den rette kapacitet i produktionen og den rette lagerbinding.
Jeg tilbyder rådgivning i alle faser af S&OP processen, om I allerede har taget beslutningen eller overvejer om det er noget I skal i gang med, så kan I få sparring og hjælp til at bygge netop den S&OP proces som passer til jeres virksomhed.